Regeringen og en række partier er tirsdag aften enige om at bruge yderligere 95 milliarder kroner på at opgradere Forsvaret efter mange års nedslidning og nedskæringer.
Målet er, at hærens 1. brigade frem mod 2028 skal opbygges til en kampklar enhed med 6.000 soldater, der kan indsættes i Nato-operationer.
Hovedpunkter i aftalen:
- Der skal bruges 48 milliarder kroner på den tunge brigade kendt som "hærens knytnæve". Oprindeligt skulle det have været en mellemtung brigade, som skulle have stået klar i 2023, men den blev forsinket og fordyret.
- En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel. Den skal bestå af 6.000 soldater og være på plads i 2028.
- Hærens lette infanteribataljon udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.
- Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.
- Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.
- Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.
- I 2023 var der 4.700 værnepligtige, som aftjente fire måneders værnepligt, hvor alle var frivillige, og hver fjerde var kvinde. Men fremover skal værnepligten udvides til 11 måneder, og antallet hæves til op mod 7.500. Den skal også omfatte kvinder, ligesom i Sverige og Norge.
- Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.
- Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Den kan man søge direkte ind på efter endt ungdomsuddannelse.
38,6 milliarder tilbage
Godt 95 milliarder kroner er udmøntet i den anden delaftale under forsvarsforliget. Dermed er der nu 38,6 milliarder kroner tilbage at fordele.
- Den samlede ramme for forsvarsforliget lyder nu 190 milliarder kroner.
- Den samlede ramme blev løftet med 35 milliarder kroner med den nye delaftale tirsdag aften. I det oprindelige forsvarsforlig var rammen på 143 milliarder kroner, hvoraf 105 milliarder kroner var øremærket til nye initiativer.
- I første delaftale blev der afsat 16 milliarder kroner.
- I anden delaftale er der blevet næsten 95 milliarder kroner.
- De 95 milliarder kroner fordeler sig på 48 milliarder kroner til en tung brigade, op til 25 milliarder kroner til jordbaseret luftforsvar, 16 milliarder kroner til en ny værnepligtsmodel og 5 milliarder kroner til HR-initiativer.
- Det efterlader 38,6 milliarder kroner tilbage i forsvarsforliget til nye initiativer i de næste delaftaler.
- Eksempelvis er der fortsat ikke afsat penge til nye skibe til søværnet endnu.
Kilde: Forsvarsministeriet.
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
